Pernille Damore

Subtitle

Først spørger de dig hvorfor du gør det 

- senere spørger de dig hvordan du gjorde det

Pernille Damore

 
 

Noget ganske stort!

Som du jo sikkert ved var jeg i 2012 ude for en surfulykke da jeg blev ramt af en anden surfers board i baghovedet.


Mit liv ændrede sig fra det øjeblik.

I årene lige efter forsøgte jeg at fortsætte mit arbejde så godt som muligt, men efter utallige tilbagefald var jeg i juni 2016 klar til at erkende, acceptere og forstå at min professionelle karriere som funktionel mediciner, terapeut, foredragsholder og forfatter var slut. 


Den skade jeg har fået giver mig gode perioder hvor min hukommelse er på op til 3 uger og mine kognitive skader er på et minimum.
Du vil i de perioder slet ikke kunne se at jeg har en skade.
Jeg er i de perioder ganske velfungerende.

Men jeg har også dårlige perioder. 


Jeg oplever tilbagefald, hvor min hukommelse svinder til 3 timer, jeg bliver meget lys og lyd følsom, jeg er svimmel og må gå med stok eller følge og (nok allerværst) i de perioder kan jeg ikke læse, jeg kan ikke forstå tid og rum så jeg kan fx ikke planlægge, eller tolke hypotetiske situationer. 


I de perioder har jeg hidtil trukket mig tilbage. 
Og selv, i stilhed, arbejdet aktivt på at slippe min frygt og få øje på de muligheder jeg ved der gemmer sig i det som ellers opleves som meget begrænsende.

Og der er så sket noget ganske stort!


Jeg er færdig med at gemme mig. 

Dette er mig. 

Jeg har en skade i min hjerne der gør mange ting umådeligt svært for mig - men jeg har stadig en fuldstændig intakt langtidshukommelse, så fra nu af begynder jeg at lave undervisningsvideoer om Naturlig Helbredelse - GANSKE GRATIS!

Undervisningsvideoerne bliver alle optaget i den tilbagefaldsperiode jeg er i nu.

Jeg ønsker ikke at redigere videoerne - for dette er mig. 

Lige nu. 

Med alt jeg er og alt jeg ikke ønsker at være.


Jeg har en unik livsholdning og livsfilosofi som jeg aktivt anvender til at bearbejde min situation og jeg er sikker på at du vil få glæde af dem.


Fordi videoerne for mig er ret private bliver de fremover hverken delt på FaceBook eller sendt ud på nyhedsbrev. 


Du skal "subscribe" dig på YouTube kanalen for at få besked om at jeg har lavet en ny. 


Alle videoerne er ment som kærlig støtte og opbakning til alle, uanset hvilken livsopgave du selv står overfor og så er de også ment som en kærlig påmindelse om at alt er som det skal være, også når det ikke føles sådan. 


Dine kommentarer er velkomne - men venligst husk at jeg kan ikke læse og besvare dem i øjeblikket. 


Ønsker du at lære mere om min livsfilosofi eller den biokemiske baggrund for mit arbejde kan jeg henvise dig til min bog "TAG ANSVAR FOR DIT LIV!" og desuden anbefale dig at tilmelde dig en af de mange online netværksgrupper der findes, som aktivt arbejder med min metode.


Den officielle onlinegruppe er "DETOX DIT LIV" gruppen på FaceBook. 


Jeg ønsker dig alt godt i livet

Kærlighed

Pernille Damore

 
 
 

PERSONLIGE FORTÆLLINGER

 

Merete Vestergaard Andersen: 


Jeg fik kendskab til Pernille Damores forståelse af krop, sind og sjæl for nogle år siden, da jeg læste hendes bog "Tag ansvar for dit liv".


I bogen bliver man guidet igennem et 21-dages forløb med fokus på kost, motion og meditation som altsammen skaber mærkbare ændringer i krop, sind og sjæl. Jeg havde det så godt efter at have fulgt programmet i bogen.


Pernille Damores livsstil og metode tiltalte mig så meget, at jeg fik lyst til at lære mere.. MEGET mere om vores fantastiske krop, om den holistiske tilgang til bl.a sygdomsbekæmpel-se og om den sammen hæng der er mellem krop, sind og sjæl. Jeg kontaktede Pernille og spurgte til, om hun på et tidspunkt skulle afholde workshops eller lign. i Danmark. Og det gør hun heldigvis nu!


Jeg har været så heldig at være med på Pernilles første Facebook-workshop de seneste 3 mdr. Workshop 1 som handler om kost, egenomsorg og egenfornemmelse. Al undervisning foregår over Facebook i en lukket gruppe. 


Det fungerer helt konkret på den måde, at Pernille lægger læsestof/indtalte lydfiler/undervisning (indeholdende opgaver/tiltag, som hun anbefaler, at man bringer ind i sit liv) ud i gruppen.

Tiltagene sætter en masse i gang i kroppen, sindet og sjælen... og det afstedkommer en række spørgsmål og kommentarer fra deltagerne i gruppen, som Pernille så svarer på.
Hun er aktiv hele tiden! 


Så man bliver på den måde "holdt i hånden" af Pernille gennem hele forløbet. Hun underviser, inspirerer, vejleder, behandler og helbreder.

Det er SÅ spændende, det Pernille ved og kan, og det er den mest givtige form for workshop, jeg nogensinde har deltaget i. Jeg har lært en masse om mig selv og om, hvad kemien i min krop og de valg jeg tager, gør ved mig.


Jeg føler mig stærk og fuld af energi. Jeg er ved at finde ro og vej ind til det, der er lykken... for mig. Tak, Pernille Damore


 

Carl Christian Randow - fra TV2 programmet "Sidste Omgang"

I mit virke som alkohol-coach, baserer jeg alt mit arbejde med klienter på en platform af dét, jeg kalder OPLYSNING-TERAPI & COACHING.


Grundtanken er, at efter en gennemgang af (afhængigheds) problemstillingen på denne vis, vil det være umuligt at vende tilbage til tidligere tiders destruktive adfærd.


På trods af mange års arbejde med denne problemstilling, oplevede jeg dog på et tidspunkt, at jeg ikke selv var i stand til at knække koden på kost-spørgsmålet. 


Jeg havde brug for hjælp, og kom i den sammenhæng i kontakt med Pernille Damore, som jeg indledte et intensivt 6 mdr. forløb hos.


I Pernille fandt jeg en formidabel lærer, som forstod at kombinere høj faglighed, troværdighed fra at have taget sin egen “medicin”, og en stærkt smittende gejst, alt sammen pakket ind i en metode, som endelig løste “kost-gåden” for mig.


Nu her, 5 år senere, oplever jeg, at de principper, hun bevidstgjorde mig om dengang, er blevet en fuldkommen integreret del af min tilværelse, og ikke til at udslette igen, som et adelsmærke, på en virkelig inspireret og begavet lærer.


Jeg giver mine varmeste anbefalinger til en klog og kærlig kost-pioner, Pernille Damore.

 



VIDEO


Denne optagelse hjælper dig med at forstå processen i at heale dig selv omkring stress. Alle oplevelser gennemgår en proces omkring ERKENDELSE, ACCEPT & FORSTÅELSE. I denne optagelse guider Pernille Damore, N.D. en deltager fra workshoppen omkring hvordan hun healer sig selv omkring stress.

 




VIDEO


Lidt om hvorfor det er så besværligt at være i nuet - men også om at hvis vi ikke er, ændrer vi vores smerte til lidelse og lader lidelsen forme hele vores virkelighed. 

 


VIDEO


SPØRGSMÅL: “Jeg mister tålmodigheden når jeg ikke mærker resultater”


Svar: Der er ikke en mållinje! Målet ligger i processen. Hvis du faldt død om når du nåede mållinjen ville du ikke have så travlt. Erkendelsen er første punkt. Accepten er den sværeste og forståelsen tager et brøkdel af et sekund. Genfind din kropskontakt, din Egen-Fornemmelse, din Egen-Omsorg, din Egen-Kærlighed, dine Grænser og din Egen-Værdi.

 



VIDEO 

De fleste af os ønsker at ændre den vi er. Men sandheden er at det handler om at se på det der virkelig er uden at ville have noget andet end det der er. At se på dig med alt du virkelig indeholder uden at komme med kommentarer om hvad der skal ændres
 

VIDEO


Hvert år er 35.000 sygemeldte med stress i Danmark. 

De fleste bliver hjemme og forsøger at "slappe mest muligt af"

Det ved vi alle ikke virker! - Hvis det gjorde ville 35.000 blive raskmeldt årligt. Det gør de ikke!


Årsagen er at stress er en kompleks reaktion.

Hvis du vil få styr på dit stress skal du forholde dig til mange områder af dit liv. 

Damore Programmet er det eneste program der bio-kemisk ændrer dit stress niveau på alle planer.