Pernille Damore

Subtitle

LYSPUNKTER SES BEDST PÅ MØRK BAGGRUND

Forord fra bogen "TAG ANSVAR FOR DIT LIV!" fra 2011

Jeg boede i Grækenland. Jeg havde masser af myggestik. Det kløede og jeg kløede igen. En dag opdagede jeg, at et af myggestikkene på ryggen slet ikke var et myggestik. Det var et kæmpe modermærke. Det var sort, bulede ud, der var sår og det blødte.
Så snart jeg så det, vidste jeg, at jeg havde kræft.
Jeg vidste det skulle fjernes hurtigst muligt.
Jeg fløj til Danmark samme uge, jeg kom til lægen, og han gav mig dommen. ”Du har omkring 4 måneder tilbage at leve i. Hvis du er heldig”. Jeg havde indtil da haft en dyb overbevisning om, at alt var godt, og dette bare var et lille bump på vejen, der skulle få mig til at tænke lidt mere over livet. Men da lægen sagde, at jeg kun havde 4 måneder tilbage at leve i, forsvandt al tro på mig, på livet, på Gud, på alt. Jeg følte mig tom.
Det eneste jeg kunne mærke var en dyb frygt buldre, langt nede. Jeg gik som i søvne. Fuldstændig i chok. Jeg kunne ikke forstå, at jeg skulle dø fra de mennesker, jeg elskede allermest. Jeg kunne ikke forstå, at jeg skulle dø overhovedet! Jeg var sund. Jeg elskede mit liv. Hvorfor skulle lige jeg dø?
Jeg talte med en læge, der sagde at den slags ting jo bare sker.
Men jeg kunne mærke, at det var så forkert. Den slags ting sker ikke bare. Man dør ikke bare af kræft, ud af det blå. Det tager tid at blive så syg. Det måtte være noget, jeg havde gjort, der havde tricket kræften. Men hvad? Min kost? Mine tanker? Manglede jeg vitaminer? Hvad?
Jeg fik fat i en masse bøger omkring kræft.
I en af dem stod der: ”80% af alle mennesker der får kræft dør af det. 100% af alle mennesker dør”. Da jeg læste det, var det som om, noget gik op for mig. Jeg forstod, at jeg ikke var mere døende end alle andre. Faktisk kunne enhver rask person gå ned på gaden, blive ramt af en bus og dø før mig.
Jeg var ikke mere døende end andre.
Den indsigt gav mig et overskud. Jeg følte, jeg fik hovedet oven vande. Og forståelsen startede en tankerække.
Hvad nu hvis jeg havde udviklet kræft ikke på grund af én ting, men på grund af et samspil mellem flere ting. Både kost, tanker, mangel på vitaminer, livsstil, det hele?
Tænk hvis det ikke bare var noget, der ramte os uheldige?
Tænk hvis jeg selv er en aktiv medspiller i livet?
Jeg blev indlagt samme uge til operation. Operationen skulle foregå under lokal bedøvelse. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville tankestyre mig igennem operationen.
Mens lægen skar omkring modermærket, lå jeg og forestillede mig, hvordan jeg samlede al smerte, frygt og negative tanker fra hele min krop, dybt inde fra mig.
Jeg forestillede mig, at alt flød som en hel klump, og gled ned til modermærket og materialiserede sig der. Jeg havde, siden jeg fik diagnosen, nået at læse meget om modermærkekræft, så jeg vidste at min overlevelse afhang af hvor dybt kræften sad.
Jo dybere, jo mindre chance for overlevelse. Så jeg forestillede mig, at alt negativt og alt skadeligt i mig samlede sig og trængte fra de dybe lag i vævet op igennem, til overfladen. Jeg visualiserede, at vævet nedenunder modermærket var fint lyserødt og helt fri for sort kræft. Farverne havde jeg selv sat på for lettere at kunne visualisere det.
Mens jeg lå der under oprationen og visualiserede, blev jeg lige pludselig rigtig ked af det. Jeg blev pinlig og genert over, at jeg blev ked af det og et kort øjeblik overvejede jeg at holde det tilbage, lægge låg på, fordi jeg synes det ville være så pinligt at ligge der og tude foran sygeplejersker og læger.
Men så slog en tanke ned i mig. Det var så tydeligt, som nogen stod og sagde det til mig. ”Hør nu her Pernille. Hvis du har tænkt dig at overleve det her, så er der altså nogle ting, du skal stoppe med lige nu! Og der er lige så mange ting, du skal til at starte med lige nu! At holde dig selv tilbage, er ikke en god overlevelsesstrategi. Hvis du har tænkt dig at overleve det her, så skal du til at være ærlig. Om alt. Over for alle. Også overfor dig selv! Forstå nu at det er dig, der dør. Det er ikke sygeplejerskerne eller lægerne! Det er dig! Så nu lader du dem om, hvad de tænker. Det eneste du bekymrer dig om, er hvad, der er godt for dig”
Så jeg slap. Og jeg græd.
Lægen spurgte bekymret om det gjorde ondt, og jeg sagde, at jeg bare var ked af det. Sygeplejersken sagde, at der ikke var noget at være bange for. Jeg gad ikke forklare, at det slet ikke var det, jeg græd over. Jeg koncentrerede mig om at slippe. Og jeg græd endnu mere.
Lige som jeg havde visualiseret det, kom følelserne helt nede fra dybet op til overfladen. Jeg mærkede, hvordan jeg havde været bange som barn. Jeg mærkede, hvordan jeg havde gamblet med mit liv med nattebjergkørsel i hårnålesving med slukkede lygter. Jeg græd over, så ked af det jeg havde været i så mange år.
Jeg græd over det menneske, jeg havde været, som ikke turde leve. Jeg græd over alle de mange års frygt og bekymring, jeg havde i mig. Jeg græd over alle de år, jeg havde levet med følelsen af mindreværd. Jeg græd over, at jeg havde troet på mindreværdet og behandlet mig selv mindreværdigt.
Alle begivenhederne kørte som film med små klip. Jeg lod mig rive med i filmen, og jeg lod mig blive berørt over det menneske, der havde oplevet alt det og virkelig troet at alle oplevelserne var sandhed. Jeg gav det hele lov til at komme op til overfladen.
Efter et stykke tid kunne jeg mærke, at der skete en deling i mig. Smerten og frustrationen blev grædt ud, og oplevelserne fik en plads i mig. En synlig plads. De var ikke længere gemt væk. De var en synlig del af mig. Jo mere jeg gav det lov til at være der, jo mere klart blev skellet, mellem hvad der var mig, og hvad der var overflødigt.
Jeg stoppede med at græde og lå og mærkede min krop.
Jeg var overrasket over den deling, der var sket i mig.
Jeg havde altid troet, at når man slipper noget, så forsvinder det og kommer aldrig igen. Men jeg kunne så tydeligt mærke, at det slet ikke er tilfældet. Jeg kunne mærke at noget blev i mig.
Og det var ok, at det blev der. For det hele var en del af mig.
Jeg kunne mærke, at der var noget der skulle slippes, og noget der skulle blive.
Et kort sekund var jeg bange for, at jeg ikke kunne skelne mellem, hvad der skulle blive, og hvad der skulle slippe.
Hvad nu hvis jeg slap det forkerte? Men så mærkede jeg igen roen komme skyllende ind over mig. Jeg kunne mærke, at det altid handler om tillid.
Jeg begyndte at messe mantraet; ”Jeg slipper alt unødvendigt”.
Jeg lå stille. Trak vejret og mærkede min krop.
Jeg mærkede hvordan al smerten, kræften, fortiden, sorgen og frygten forlod mig gennem blodet i det åbne sår.

I dagene efter ville lægerne gerne give mig forskellige behandlinger, for at være sikker på at kræften var helt væk.
De ville også gerne operere mig endnu en gang. Bare for at, være sikker. Men jeg sagde nej tak. Jeg vidste, at jeg havde fat i noget.
Jeg vidste, at hvis jeg så på kræften, som om den var opstået af et samspil af mange ting og kikkede på den som et kalejdoskop, så skulle der bare en lille drejning til, at hele billedet ville ændre sig. Hvis jeg nu tog fat på alle aspekter i mit liv og lavede en lille drejning i hvert område, så ville billedet blive ændret for altid.
Og det var det, jeg ville gøre.
Lave mange små ændringer i mange retninger.
Da jeg bad om at blive udskrevet, kom jeg ind til samtale hos en læge. Han synes, at jeg skulle tage imod de tilbud, de havde.
Gå i gang med behandlingerne. Tage endnu en operation.
Men jeg kunne mærke, at det ikke var den vej, jeg skulle gå.
Lige inden jeg gik, sagde han; ”Du skal vide, at siger du nej til det her, så er det altså helt på eget ansvar”.
Jeg kikkede på ham, og det eneste jeg kunne sige var:
”Det er lige netop dét, det er”


Læs mere om bogen TAG ANSVAR FOR DIT LIV! her

Kalejdeskop, Lykke og Naturlig Helbredelse

Det er nu 22 år siden, jeg blev udskrevet, og kikker jeg tilbage, kan jeg se, at der er tre store beslutninger, jeg har taget, som førte mig fra at være en døende cancerpatient til her på toppen af kransekagen, hvor jeg føler, at jeg sidder i dag. Det handler om egen værdi, egen omsorg og egen kærlighed. Men skal jeg koge det ned til eet ord eller eet begreb så vil jeg sige det handler om at tage ansvar. Du tager ansvar ved at acceptere de kort, du sidder med på hånden og derefter vælge at få det bedste ud af dem. 


Dernæst skal du forstå, at vi alle er et patchworktæppe. At hver enkelt del af dig har en betydning for helheden, og ændrer du bare en lille del, i hvert enkelt område, vil det, som et kalejdoskop, ændre hele det store billede. For alt hænger sammen. Derfor lykkes det aldrig kun at forholde sig til en enkelt lille niche af dig.


Krop, sind og sjæl er energetisk forbundet, du kan se det som en stige der er delt i tre. Nederste trin er indgangen til alle tre.

En ændring i et område vil have betydning for dig i alle andre områder. Og det er dét: Der har du hemmeligheden og løsningen. Og der har du selve grundlaget for Damore-Metoden.
De næste 21 dage vil du implementere mange små ændringer i mange forskellige områder af dig i dit liv og i din verden.
Derfor vil forandringen være så markant og omfattende.
Og derfor vil du opleve succes med din proces. 


De 3 områder du skal forholde dig til er:

KROP: Ændrer du din kost, så du kun spiser den type mad og den mængde mad, din krop beder dig om, har det en betydning for dit helbred, dit energiniveau, dine tanker og dit sjæleliv. Kosten påvirker, uden diskussion, helheden. Kostændringerne vil gøre det lettere for dig at genfinde din kropsopmærksomhed fordi du ikke længere skaber en kemisk distance til din kropsoplevelse via sukker, koffein, brød osv. der alle påvirker din krops tilstande. Genfinder du din kropsopmærksomhed går du fra at være offer for dine symptomer og slave af dine sygdomme til, at du pludselig forstår budskaberne, som symptomerne og sygdommene har til dig. Og du vil få øjnene op for hvilke reaktioner både negative og positive som skadelig kost har for dig. Der er aldrig noget der kun er dårligt, så dårlig og skadelig kost har en positiv effekt i dit liv, ellers ville du ikke spise den! Den indsigt vil være med til at styrke din kropsopmærksomhed på flere niveauer.

Afsætter du dagligt tid til at mærke din fysiske kropsvibration og være med din krop, sind og sjæl i stilhed med dybe åndedræt kommer du automatisk i kontakt med det nederste trin på krop, sind og sjæl stigen. Og styrker du yderligere din kropsoplevelse med motion, som var det en kropslig kærlighedserklæring, i stedet for en kamp mod kredsløb, overvægt og alder, kan du på ingen måde forestille dig, hvor det tager dig hen. Det er langt over din nuværende forståelsesevne, fordi det er så langt fra, hvordan du har det i dag. Du vil ret hurtigt opdage, at når du vælger dig i et aspekt, smitter det af på hele dig i alle aspekter. Så fordi du vælger at spise mad af god kvalitet, i stedet for bare at gå efter mængde, vil du opleve, at du også begynder at vælge kvalitet i mange andre aspekter af dit liv.
Og vælger du at mærke din fysiske kropsvibration og få ro i krop, sind og sjæl med dit åndedræt vil du opdage at du begynder at gøre det samme når du skal tage en stor beslutning.
Helt uden at du er bevidst om det.
På dette niveau kan du komme i kontakt med alle dine fysiske sygdomme, tilstande og reaktioner og du kan finde den fysiske årsag til dem. Men det fortsætter for den højeste vibration på det fysiologiske niveau er den laveste vibration på det mentale niveau.


SIND: fortsætter du med at anvende dit åndedræt til at komme i kontakt med din fysiologiske vibration vil du automatisk træde op på højere trin på krop, sind og sjæl stigen. Når du selektivt vælger kvalitet i det du spiser, den motion du dyrker og den kropsopmærksomhed du vil have, så vil du opdage, at du også bliver mere bevidst omkring nuet.
Nuet er det eneste sted livet leves, alt andet er tankespind. Trækker du hele tiden din opmærksomhed fra fortiden eller fremtiden hen til nutiden, for at bibeholde din kropsopmærksomhed, så er du her, hvor livet leves. Ikke hvor det har været, eller hvor det kommer til at være, men her. NU!
Når du er her, har du også pludselig bestemmelse over, hvad der skal tænkes her. Lærer du til og med at tankestyre, så er det pludselig dig, der er kaptajn på dit skib. Du bestemmer nu selv, hvilke tanker, der skal tænkes i din hjerne og hvor meget du vil lade dig påvirke af dine antagelser, fordomme, vurderinger og opdragelse. Anvender du samtidig visualiseringer, altså sætter billeder på det, du udvælger at tænke på, og bruger de mange lydfiler, du finder her i bogen, til at have i baggrunden når du gør rent eller kører i bilen, så sætter du rigtig fart på din positive tankestyring. Det er så meget lettere at vælge dine tanker, når du har sat billeder på og med gentagelserne bliver din virkelighed formet ofte og vedvarende. Du vil opdage at du langsomt bryder igennem din tidligere begrænsning af hvad opmærksomhed betyder. Du vil have lettere ved at være med dig i stilhed, du vil have lettere ved at meditere og gå dybere ind i din kontakt til din krop og du vil have lettere ved at se på dine egne og andres handlinger ud fra en forståelse, empati og respekt.
Du ser sammenhænge fra 4. sals højde. I stedet for at blive suget ned af den personlige malstrøm og se det hele fra gadeplan, kan du nu se de større sammenhænge og formål og slippe krogene.
Du kravler langsomt højere op på krop, sind og sjæl stigen.
Den højeste vibration i sindet er den laveste vibration i sjælen.


SJÆL: du er nu på det niveau hvor det hele giver mening, hvor alt hænger sammen. Når du selektivt begynder at vælge dine tanker, vil du hurtigt opdage, at du foretrækker de positive tanker og de kærlige ord. De giver dig mere, og de sætter din livslængde i perspektiv. Når du bevidst vælger altid at have fokus på den positive og kærlige vinkel af alle ting, der sker i dit liv, vil du mærke en styrke, rummelighed og empati vokse frem i dig.
Både til dig selv, men også til resten af menneskeheden.
Du gider ikke skændes, når du i stedet konstruktivt kan flytte dig og den anden gennem en positiv og kærlig udviklingsproces.
Du forstår forbindelsen til din Higher Power og ser alt i livet med perspektiv. Du ser konsekvent det hele fra 4. sals højde og ser sammenhængen og vigtigheden af nogle gange at lade sig suge ned af den personlige malstrøm, det gør ikke noget for du kan se de større sammenhænge og formål. 


At kunne se alt med sammenhæng og formål gør det så meget lettere for dig at være dig, styrke dig og vælge godt for dig, uanset om det handler om kost, motion, tidlige traumer, det du omgiver dig med, de tanker du tænker eller de ord, du anvender. Det højeste vibrations niveau af sjæl er der du mærker kontakten til alt vi udspringer fra. Du er ikke længere bange for at miste fordi du kan mærke at du aldrig kan miste.

Som du kan se hænger det hele sammen. Adgangen er dit åndedræt, men det hele bider sig selv i halen, og hvert punkt har en positiv forstærkende effekt på helheden.
Som du kan se, er dette en proces, ikke en begivenhed.
Mit ønske med denne bog er, at den giver dig netop det.
En proces, en bølgende udvikling, i både krop, sind og sjæl.