Pernille Damore

Subtitle

NUTRIENTER

”Er det ikke bedre at få sine vitaminer og mineraler fra sund mad?”. 

”Jeg synes, jeg har hørt så meget om, at vitaminer er farlige?”, 

”Der findes ikke vitaminpiller i naturen, så det kan da ikke være meningen, at vi skal spise piller hver dag?”


Nej, naturligvis er det ikke meningen, at du skal spise piller dagligt for at få dækket dit næringsbehov. 

Meningen var jo oprindelig, at du skulle få din næring fra din kost. 

Men det var heller ikke meningen, at du skulle indånde luftforurening og spise 4 slags konserveringsmidler, hver gang du tager en spegepølsemad. 

Og det var heller ikke meningen, at du skulle være stresset og konstant bekymret, eller at din hjerne skulle bestråles med elektromagnetisk stråling fra din mobiltelefon. 

Og det var så sandelig heller ikke meningen, at du skulle spise pesticider, når du spiser broccoli, tungmetaller, når du spiser fisk eller væksthormoner, når du spiser kød. 

Og du kan tro, at det slet ikke var meningen, at du dagligt skulle spise sukker, toastbrød, chokoladefrøer og drikke komælk og alkohol.


Alle disse ting sker alligevel, selvom vi som mennesker ikke er beregnet til det. 

Og pludselig er der meget stor mening i at tage ekstra kosttilskud. 


I dag er dit behov for vitaminer og mineraler meget større end dit naturlige behov. 

For dit behov stiger, når du dagligt udsættes for fremmede kemiske stoffer. 

Så for hver gang du er stresset, spiser konserveringsmidler og indånder kemikalier fra dine møbler, belaster du din krop på en måde, der ikke er set magen til i hele menneskets historie.


Hvis din krop på nogen måde skal have en chance for at rense ud og genoprette de processer, som giftstofferne ødelægger, er det derfor helt nødvendigt med kosttilskud. 

De mange giftstoffer, du omgiver dig med, samt de stresshormoner, du frigiver ved konstant at bekymre dig over alt muligt, gør, at din krop kommer under, det som kaldes for oxidativt stress.


Alle giftstofferne danner frie radikaler i din krop. 

Frie radikaler er en naturlig metode, din krop bruger til at nedbryde det væv, der trænger til en udskiftning. 

Men når du har giftstoffer i dit miljø, kommer der for mange frie radikaler, og det skader dig. 

Du bliver simpelthen nedbrudt før tid! 


De frie radikaler angriber alt i kroppen, både uden for og inden i cellerne. 

Åreforkalkning er kolesterol, der har været udsat for frie radikaler og er blevet harsk. 

Fedt er i det hele taget særlig udsat for frie radikaler. 

Du bliver tør, ældet, rynket eller ramt af celleforandringer. 

De frie radikaler kan angribe cellernes dna-struktur og dermed være med til at påvirke dine gener. 

Cellerne har derfor en række enzymer, som hele tiden arbejder på at reparere dna-strukturen og opretholde cellens sundhed. 


I disse enzymer indgår mineralerne selen, zink, kobber og mangan. 

Stråling fra din mobiltelefon eller et solarium øger fx mængden af frie radikaler, hvilket medfører mutationer i dine gener, og det kan derfor ende med kræft. 

Derfor er det vigtigt, at du tilfører dig selv de byggestene (fx zink og selen), som skal til, for at dine gener kan blive repareret og vedligeholdt. 


I dine gener ligger der både anlæg for at leve 100 år som rask og rørig, men der ligger også gener for sygdomme. 

Fælles for alle generne, at de skal aktiveres for at virke. 

Vitaminer, mineraler, sund kost og livsglæde er med til at slukke for sygdomsgenerne og tænde for de genopbyggende og foryngende gener. For eksempel kviksølv fra tandfyldninger danner uhyggeligt mange frie radikaler, som nedbryder det væv, de kommer i nærheden af. 

Men også andre metaller i vandet kan få dannelsen af frie radikaler til at stige. 

Frie radikaler kan som sagt også være gavnlige. 

Immunsystemet benytter sig fx af frie radikaler i kampen mod virus og bakterier. 

Kommer der bakterier ind i kroppen, bliver de hurtigt opsporet af de hvide blodlegemer, der sender en kaskade af frie radikaler mod bakterierne, som herved bliver ødelagt.

Det skader godt nok cellerne i nærheden, men de bliver under normale forhold ret hurtigt repareret igen.

HVORFOR DU IKKE BARE KAN SPISE DIG TIL ALT DET GODE?

”Hvad så med god sund kost? Hvis vi nu spiser sundt, så må det da give nok vitaminer og mineraler?” 


Der er giftige stoffer i nyt tøj, i vaskemiddel, i nye møbler, i din pc, mobil og tv. 

Der er giftige stoffer i maden, vandet, luften. 

Der er giftige stoffer i din creme, din parfume, din shampoo, din tandpasta. 

Lige meget hvor sundt du spiser, vil det ikke kunne opveje de nedbrydende og kropsfremmede ting, du omgiver dig med i din omverden.


Selv DETOX-kosten, som er sammensat, så din krop bliver støttet og hjulpet bedst mulig, er ikke sund nok til at opveje de skadevirkninger, stress og giftstoffer hver dag udøver på din krop.


En anden faktor er, at vores jord i dag er så næringsfattig, at grøntsager og andre afgrøder slet ikke indeholder den næring, som de gjorde før i tiden. 

Det skyldes blandt andet intensive dyrkningsmetoder. 

Har du ikke lagt mærke til at økologisk dyrkede frugter og grøntsager ofte er mindre end dem, som er dyrket med gift? 

Det skyldes, at de økologiske afgrøder har et højere indhold af tørstoffer og et mindre indhold af vand pga. det lave gødningsniveau.


Konventionelt dyrkede afgrøder indeholder derimod meget ofte overskudsvand som helt afgjort får dem til at se store og flotte ud, men til gengæld forringer det både smagen og næringsindholdet. 

Videnskabelige forsøg, både fra Danmark og udland, har vist, at vitaminindholdet (især C-vitamin) og mineralindholdet i økologisk frugt og grønt er højere end i giftig dyrket frugt og grønt. 


En amerikansk undersøgelse fra 2002 sammenlignede indholdet af C-vitamin i økologiske og giftig dyrkede appelsiner og fandt, at der var 30% højere indhold i de økologiske. 

Og det var selv om øko-appelsinerne var meget mindre end de giftige appelsiner. 


En anden amerikansk undersøgelse fra 1993 viste, at økologiske fødevarer indeholdt 63% mere calcium, 73% mere jern, 125% mere kalium og 60% mere zink end de konventionelt dyrkede fødevarer. 

Undersøgelser har vist, at der er et meget større indhold af kostfibre i de økologiske afgrøder, fx æbler, end i konventionelt dyrkede æbler. 


Og man mener altså, at antallet af de gode, sunde kostfibre bliver mindre, når der bruges kunstgødning. 

Kostfibrene er gode for både for din fordøjelse og din blodsukker-balance, og derudover forebygger de kræft i din tarm.


Kikker du på det samlede vitamin- og mineralindhold i vores frugter og grøntsager, så er det faldet dramatisk de sidste halvtreds år. Indholdet af jern i kål og tomater er ofte så lavt, at det ikke kan måles, og der er fundet konventionelt dyrkede appelsiner, som ikke indeholdt noget vitamin C!


Så det er altså en god ide at spise 600 gram (og gerne mere) frugt og grønt om dagen, præcis som du får at vide, at du skal gøre, men du skal være klar over, at du langt fra er sikret, at du får vitaminer og mineraler nok, selv om du spiser dem. 

I dag er de fleste grøntsager dyrket i store drivhuse. 

Og for at undgå problemer med jord på bladene, så dyrkes de i rockwool. 


Producenterne har længe vist, at du ikke gider stå og skylle jord af din salat og broccoli. 

Derfor planter de grøntsagerne i rockwool, som jo ikke sviner på samme måde, som jord gør. 

Det lyder jo rart. 

Der er bare den enorme ulempe, at rockwool ikke indeholder nogen former for næring. 

Og dine grøntsager opfinder ikke selv mineralerne. 

De får dem fra jorden. 

Producenten tilfører så præcis den mængde mineraler, der skal til for at lave en stor og grøn broccoli. 

En rigtig fin broccoli… udadtil. 

For indeni er der noget galt. 

Broccolien indeholder slet ikke nok mineraler. 


Producenten tænker ikke på, at broccoli skal nære din krop. 

Han tænker kun på at du skal købe hans broccoli. 

Og du kan sammenligne moderne grøntsager med moderne mennesker. 

Udadtil er alt flot og fint. 

Vi er meget pæne at se på. 

Vi er høje og flotte og grønne i toppen. 

Vi bliver mere og mere ens, og kommer der en, der skiller sig ud, så findes der masser af operationer og medicin, der råder bod på det. 

Og det er det samme med vores broccoli. 

Aldrig har broccoli set så perfekt ud. 

Og aldrig har broccoliplanter været så ens!


Problemet med menneskene i dag er, at vi ser fine ud på ydersiden, men indadtil ser det ikke spor godt ud. 

Vi har simpelthen ingen modstandskraft. 

Vi er i den dårligste forfatning i menneskets historie. 

Vi dør af nedbrydende sygdomme, hvilket vil sige mangelsygdomme. 

Grunden er, at vi, nøjagtig som broccolien, kun får tilført den allermest nødvendige næring. 

Vi bliver bygget op af et minimum af vitaminer og mineraler, men med masser af kalorier og hurtige kulhydrater. 

Vi bliver nedbrudt, fordi vores krop ikke får næring. 

Så når du vælger en broccoli, så tag en, som du tror, kan tilføre din krop noget godt. 

For du mangler det.

MANGEL PÅ VITAMINER I DAG

Vi lever et liv, der er langt fra det liv, vi er beregnet til.

I dag får vi sygdomme, som aldrig tidligere har plaget mennesket. 

Vi har kræft, overvægt, diabetes og knogleskørhed. 

Sygdomme som slet ikke eksisterer i urbefolkninger. 

Det er altså vores livsstil, der skaber sygdommene.


De sidste 50 år er hyppigheden af allergier, hjertekarsygdomme og depressioner eksploderet. 

Disse sygdomme er så udbredte og alvorlige, at mange af os simpelthen ikke ville være i live, hvis ikke vi havde haft moderne medicin. 

Og det er fantastisk, at moderne medicin holder sygdommen nede og livet oppe. Ingen tvivl om det!


Det er dog lige så vigtigt at finde ud af, hvorfor vi udvikler alle disse nye sygdomme. 

Vi skal ind til årsagen og fjerne problemet frem for at lappe på, det der mangler. 

Og på det punkt er der ikke sket synderligt de sidste 100 år. 

Dengang døde store dele af befolkningen af engelsk syge, som skyldes fejlernæring. 

Vi dør stadig af fejlernæring. 

Så årsagen er den samme. 

Det er bare navnene på sygdommene, der er blevet anderledes.


Engelsk syge, skørbug og de andre mangelsygdomme opstod pga. for ringe livsstil. 

Det samme sidder vi med i dag. 

En masse sygdomme som skyldes vores livsstil. 

Vi har altså stadig mangel på næringsstoffer i vores krop, og de sygdomme, vi får, kunne være undgået, hvis vi havde tilført vores krop optimal næring.


I dag er det dog, som om vi ikke bruger den store viden, der efterhånden er tilgængelig omkring virkningen af vitaminer og mineraler. 

I gamle dage anede man ikke, hvad engelsk syge kom af. 

Først meget sent fandt man sammenhængen med D-vitamin. 

I dag véd vi, at store doser antioxidanter kan forebygge kræft. 

Man ved, at 200 mcg selen dagligt mindsker risikoen for hjerte-karsygdomme. 

Man ved, at 25 mg zink og et godt B-kompleks sammen styrker immunforsvaret og mindsker depression. 


På trods af denne viden er der ikke ligefrem glødende interesse fra offentlig side i aktivt at bruge vitaminer og mineraler som et middel til optimal sundhed for hele befolkningen. 

Det undrer mig rigtig meget. 

Vi har som mennesker et genetisk potentiale til at være friske og raske i over 100 år. 

Men i Danmark bruger vi i snit omkring 77 år ud af de 100 før vi dør. 

Det giver os en gennemsnitlig levelængde, som svarer til Kuwaits som er 76,5 år. 


Man skulle umiddelbart tro, at vi lå højere, når man ser på, at det er en kæmpe del af vores skat, som går til sundhedssystemet. 

Japan topper helt oppe på 82 år. 

At dø tidligt er et frit valg, jeg kunne bare rigtig godt tænke mig, at befolkningen fik at vide at de har det valg. 

For mange er jo slet ikke klar over det.


Befolkningen gør jo, som de får besked på. 

De spiser jo masser af brød, ris og pasta, skærer ned på fedtet, vælger lightprodukter og holder igen med det hvide sukker. 

For det er det, de får besked på.


Problemet ligger i, at den viden, de får, er forældet. 

Og vi er for længst hægtet af, når det gælder opdatering. 

Befolkningen tror jo stadig, at de ikke behøver at spise vitaminer og mineraler, hvis de bare spiser alsidigt. 

Det var hypotesen i 50érne, men absolut ikke den viden, man sidder med i dag. 

Tværtimod. 

Hypotesen var også, at du kunne spise så meget brød, ris og pasta, du ville. 

Det er ikke den viden, man sidder med i dag. 

Og at æg øger kroppens kolesterol, er en gammel 70’er-hypotese, som man nu også ved, er frygtelig forkert.


Jeg synes, det er rigtig trist, at så mange bruger de sidste 25 år af deres liv på at have skavanker og sygdomme, der kraftigt nedsætter deres livskvalitet og forhindrer dem i at gøre de ting, de virkelig brænder for. 

For efter 50-årsalderen bliver leddene stive, energien går på hæld, der er spændinger, og du får underlige symptomer, der bare ikke vil forsvinde af sig selv. 

Det du mærker er, at du er ved at være helt fyldt op med giftstoffer.

Ville det ikke være fedt at forlænge gennemsnitslevelængden med 25 år og bruge de ekstra 25 år på at være rørig, energisk og rask? 

For at dét skal kunne lade sig gøre, skal du kikke meget mere på forebyggelse end du gør i dag. 

Fra offentlig side mener man jo nærmest, at en forebyggelse af brystkræft ligger i at screene mere. 

Men det kan vel næppe kaldes en forebyggelse. 

Du hindrer jo ikke brystkræft ved at screene, du opdager den bare tidligere.


Jeg mener dermed ikke, at man ikke skal screene, for selvfølgelig skal man det, det har virkelig reddet mange kvinders bryster og liv. 

Det jeg taler om er FOREBYGGELSE!


Altså at, komme en brystkræft i forkøbet og hindre den i at udvikle sig i første omgang. 

For at gøre det skal du anerkende vigtigheden af din livsstil og gøre noget ved dét. 

Og i den omgang vil jeg gerne lige gøre dig opmærksom på, at du har ansvar for dit liv. 

Det nytter ikke, at du peger fingre ad din læge. 

For som sundhedssystemet er opbygget her i Danmark, har din læge intet med forebyggelse at gøre. 

Hun har kun med helbredelse at gøre. 

Det er hende, du skal gå til med sygdomme, som skal helbredes. 

Brækket ben, kræft, betændelser, osv. 

Men det betyder jo også, at har du en sygdom, som ikke kan tju-hej-helbredes, er det ikke hende, du skal gå til. 


Har du gigt, for højt kolesterol, diabetes type II, åreforkalkninger og andet godt, kan hun jo ikke give dig noget medicin, som fjerner din sygdom.

For der findes ikke gigtmedicin, som fjerner gigt. 

Og der findes heller ikke medicin, som fjerner hverken kolesterol-problemet, åreforkalkningerne eller type II diabetes. 

For det er livsstilssygdomme. 

Du har sygdommen på grund af din livsstil. 

Ikke på grund af noget andet. 

Så hvordan skulle du kunne fjerne en livsstilssygdom med en pille? 

Det må være logik for alle, at hvis du vil af med din livsstilssygdom, skal du ændre din livsstil. 


Hovedparten af danskere i dag lever af mad, der belaster deres krop mere, end den gavner. 

Og det er så skræmmende at se på, hvad børn spiser i dag. 

Hvordan kan vi forvente, at der kan bygges et menneske af krydderboller med smør og pasta med ketchup? 

Langt de flestes, også børns, kostvaner i dag er temmelig dårlige. 

Se på, hvad en almindelig familie lægger i indkøbsvognen. 

Se på, hvad de spiser hver dag. 

Det meste er på ingen måde egnet til human indtagelse, og langt det meste vil nedbryde deres krop frem for at give den energi og styrke. Og du gider ikke tage kampen op med dine sukkerafhængige unger. 

Du lukker øjnene og håber på det bedste. 

Men du bliver nødt til at ændre holdning. 

Da du var barn, var det en forkælelse at give børnene saft, kager og fast food. 

I dag er det en forkælelse ikke at gøre det. 

Forkælelsen ligger i stedet i god økologisk hjemmelavet mad.


Dengang var det også forkælelse at sidde inde og se eftermiddagsfilm i tv med masser af slik. 

Det er i dag forkælelse ikke at sidde foran tv’et, men i stedet at kunne løbe og lege i skoven en hel dag og spise frugtsalat af friske frugter eller anden rigtig mad.


Du skal opdatere dig selv, og dermed din familie. 

Din krop fungerer i dag på trods af din kost, og ikke på grund af din kost. 

Og det gør det hele til en stakket frist. 

Du bliver naturligvis syg af det en dag. 

Men du skubber det foran dig og håber, det ikke rammer dig. 

Og det der piner mig at se, din hverdag lige nu. 

Men det får også konsekvenser for dine børn. 

Der er så mange børn, der stemples som adfærdsvanskelige problembørn, ganske simpelt fordi de er fejlernærede. 

For sukker og mangel på næringsstoffer gør din elskede søn til klassens tyran. 

Lærerne er så trætte af ham, og klassekammeraterne synes, han er drøn irriterende. 

Tror du virkelig ikke, han kan mærke deres foragt? 

Jo, han kan, men han er fanget af sin indre sukkerdjævel, han kan ikke styre sig selv. 


Selvom han i sine rolige perioder lover bod og bedring, så kommer der altid en ny situation, hvor han bliver udsat for sukker. 

Hans selvtillid kan efterhånden ligge på et meget lille sted. 

Og det er da klart, for han kan slet ikke stole på sig selv. 

Så længe hans krop går i selvsving på sukker-trips, og så længe den er underernæret, vil selv ikke den dygtigste psykolog kunne stille ret meget op. 

Så tag hånd om trin ét.


I dag er vi så fokuserede på vores børns personlige og mentale udvikling, at vi glemmer deres helt elementære behov. 

Giv dem noget at leve af! 

Det er nederste trin i Marslows behovspyramide.


Det er dit barn, der hver dag lever med følgerne af, at du ikke tager ansvar for din families sundhed. 

I rigtig mange familier er børnene efter hinanden. 

De skændes og udleverer hinanden, i stedet for at støtte og bakke hinanden op. 

Giver du dem ordentlig næring, vil du opleve, at søskende virkelig elsker hinanden, netop fordi de er søskende. 

Der vil opstå en hel anden empati og tålmodighed mellem dem, når bare de får noget god mad.

Altså rigtig mad!

DAMORE.DAILY MULTI

Nobelpristageren Linus Pauling var førende videnskabsmand inden for bla. kvantemekanik. 

Han interesserede sig også for virkningen af vitaminer. 

Selv tog han 18 gr C-vitamin om dagen og forskede i forebyggelse og behandling af kræft med C-vitamin. 

Han døde 93 år gammel. 


Mennesket er et dyr, som modsat alle andre pattedyr ikke selv producerer C-vitamin. 

Hvis vi nu gjorde, så ville et menneske på 70 kg producere omkring 5-7 gr C-vitamin om dagen. 

Det er altså den mængde C-vitamin, andre pattedyr på 70 kg frigiver dagligt. 

Når de så bliver syge, stiger deres produktion helt af sig selv og kan sagtens komme op på 200 gr, hvis der er behov for det. 

Jeg ved, at det ikke siger så meget om, hvor stor mængde vi som mennesker skal have, men satser jeg lavt og sætter det til bare halvdelen af hvad et pattedyr, af vores størrelse, har behov for, altså 2.500 mg, så ville den dosis stadig være over 41 gange så meget som du får anbefalet at tage fra offentlig side, hvor man mener, at det er nok med 60 mg dagligt.


Dette er bare for at give dig en idé om, hvor langt der er mellem de officielle anbefalede doser og det, din krop reelt har brug for. 

To af verdens førende ernæringseksperter, Harvard-professorerne Walter Willett og Meir Stampfer, anbefaler, at du skal supplere alle dine grøntsager og frugter med en god, stærk multi-vitaminpille.

Og den dosis, de anbefaler, er langt større doser af vitaminer og mineraler end den danske anbefalede dagsdosis.


Forskellen mellem de danske og amerikanske anbefalinger er, at, i Danmark er målet at holde befolkningen fri for skørbug, engelsksyge, natteblindhed og andre mangelsymptomer. 

Derfor skal der jo kun ganske små mængder vitamin til. 


De amerikanske forskere vil noget helt andet. 

De mener ikke, at det er nok, at du er fri for mangelsygdomme, de sigter derimod på, at du fungerer optimalt. 

Som WHO siger ”sundhed er ikke kun fravær af sygdom”. 

Derfor er doserne sat efter, hvad kroppen optimalt har brug for, for at den kan fungere super godt. 

Så det er dit valg, om du lige vil holde de værste mangelsymptomer fra døren, eller om du vil fungere optimalt. 


Ønsker du at fungere optimalt, skal du nok se efter dine vitaminpiller andre steder end i supermarkedet. 

Du skal vælge en god specialforretning og allerhelst købe dem fra nettet og være meget opmærksom på at TYPEN af nutrient varierer, du skal sammenligne med HELE NAVNET og ikke kun "fornavnet". 

Kalcium kan nemlig enten være bioanvendeligt som det du har brug for i din krop, eller det kan være ubrugeligt som det du har i tavlekridt. 

Kik derfor på HELE NAVNET da du meget vel kan være i gang med at købe jern til lygtepæle og kalk til tavlekridt!


Damore.Daily Multi er det vitamin mineraltilskud, jeg selv har udviklet. 

Inden jeg fik den lavet, havde jeg sammensat ”vitamin mineral pakker” specifikt til alle forskellige sygdomme. 

Jeg havde en ”hud pakke”, en ”immun pakke”, en ”fertilitets pakke”, en ”mavetarm pakke”, en ”kvinde pakke”, en ”mande pakke”, en ”ældre pakke”, en ”gigt pakke” osv. 

Hver tilstand havde en helt bestemt pakke af tilskud, man skulle tage samtidig med man gennemgik homøopatisk udrensning og opbygning. 

I forbindelse med min ulykke og skade i hjernen sammensatte jeg OXY-pack en unik sammensætning af methyleret B, chelerede mineraler og de rette aminosyrer i de rette former. Det der skal til at gro hjerne!


En del af OXY pack er multivitaminpillen Damore.Daily Multi. 

Den optimale daglige dosis er på 6 tabletter om dagen. 

Med den dosering får du alt, du har behov for, i optimal dosering, uanset hvilken tilstand din krop er i. 

Når du så føler at din krop er ”mættet” nedjusterer du doseringen og tager mellem 3 eller 4 tabletter om dagen. 

Gravide og teenagere skal tage 2 tabletter om dagen, på grund af det høje indhold af A-vitamin og børn over 7 år eller børn som er over 7 år, men som vejer under 50 kilo, skal tage 1 om dagen. 


Eller sagt på en anden måde; 

Alle som er i de 2 første niveauer af 6-fase Grundreguleringen (den humorale fase)  tager 1 om dagen.

Alle som er i de 2 næste niveauer af 6-fase Grundreguleringen (matrix fasen) tager mellem 3-6 om dagen.

Alle som er i de 2 sidste niveauer af 6-fase Grundreguleringen (den cellulære fase) tager 2-4 om dagen.


Inden du begynder at tage Daily serien, kan du vise dem til din læge, og høre hvad hun siger om det og derefter beslutte dig for, hvad du synes. 

De fleste danske læger synes der er unødvendigt høje doser i, ”som man bare tisser ud”. 

De fleste udenlandske læger og læger med videreuddannelse indenfor FUNKTIONEL MEDICIN synes de er fantastiske!

 
 

DAMORE.DAILY.MULTI - ALL YOU NEED IN 1 TAB A DAY!

Daily.Multi is a full spectrum vitamin and mineral supplement in functionally relevant dosages and ratios. It is designed for daily use and only uses methylated and chelated substances for highest possible resorption and functionality. 

READ MORE

 

DAMORE.DAILY.PROBIOTIC - 50+ BILLION OF THE MOST IMPORTANT ONES!

A probiotic blend using the 5 most important strains of probiotic in a daily recommended dosage of 50+ billion CFUs.

READ MORE

KILDER

 

DAMORE.DAILY.ENERGISE - ENERGY WITHOUT STIMULANTS!

Daily.Energise is designed as an extension of Daily.Multi to provide an increased cellular energy effect.

READ MORE

 

HER HAR DU FORKLARINGEN PÅ HVORFOR METHYLERING ER VIGTIG

 

GODE KILDER & ARTIKLER

God artikel om D-vitamin HER