Pernille Damore

Subtitle

KORN

For mange er brød, ris og pasta altid det helt store spørgsmål, når vi taler kost. De fleste mennesker er meget glade for brød, ris og pasta og kan slet ikke forestille sig en dag uden. Derfor er det også brød, ris og pasta, som mange har så svært ved at slippe. Jeg tror, det er fordi, du slet ikke kan forestille dig, hvor skadeligt det kan være for en sensitiv krop.

Der er to hovedårsager, til at du skal fjerne alle former for korn. 

Den ene er på grund af den enorme mængde insulin, der frigives i din krop, når du spiser kornprodukter, den anden er på grund af de lektiner, der findes i korn. 

Der findes lektiner i mange forskellige fødevarer. 

Du finder altså også lektiner i fx agurker og salat, så det er ikke alle lektiner over en kam, jeg er ude efter. Det er de aggressive lektiner, og dem finder du i kornsorter. 


Så når jeg siger korn, er det alle former for brød, havre, rug, hvede, byg, amarant, spelt, quinua, hirse, boghvede, ris og pasta, jeg mener. Også det glutenfrie. 

For det er ikke gluten, jeg taler om nu, det er lektiner. 


Desuden giver det glutenfrie lige så høje insulinfrigivelser som det med gluten. 

Så er du overvægtig eller insulinresistent, er det hip som hap, om du spiser glutenfrit eller ej. Det er nemlig ikke det, der er dit problem. Det er insulinreaktionen, på det du har spist, der er dit problem.


Lektiner findes som sagt i alt korn. 

Det irriterer din tarmslimhinde og klistrer sig fast i tarmen.

Hvis du koger en portion pasta og stikker hånden ned i, bliver hånden helt klistret, og du har svært ved at vaske det af. Det samme sker på indersiden af din tarm, når du spiser det. Det klistrer. Lektinerne kan klistre sig fast i vores receptorer og dermed sløve signalerne. 

Du vil opleve det som en dyb, tung træthed. 

Det er derfor, du kan blive rigtigt træt og søvnig, hvis du spiser meget brød, fx til et stort søndagsmorgenbord. Så hvis du lider af træthed, sløvhed, føler dig dvask og tung, vil jeg helt klart anbefale dig at fjerne alle former for korn fra din kost. 


Lektinerne klistrer sig også fast på indersiden af din tarmvæg og kan ødelægge tarmcellerne. Når dine celler til tarmvæggen bliver ødelagt, opstår der små mellemrum i vævet. 

Det er det, der kaldes leaky gut eller utæt tarm. 

Leaky gut giver ufordøjede fødeemner mulighed for at forlade tarmen, før de er færdignedbrudte og komme ud i blodbanen. 


Herude vil de alarmere immunforsvaret, der tror, det er et udefrakommende farligt stof og ikke bare et stykke ufordøjet banan. Når immunforsvaret bliver alarmeret, starter der en krig på celleniveau. Det medfører fødevareintolerancer for de fødeemner, der træder ud i blodbanen, hvilket medfører inflammationer og nedbrydning mange forskellige steder i kroppen.

Forskellen på en inflammation og en infektion eller en betændelse er, at en inflammation er bål og brand på celleniveau. Ved en betændelse eller en infektion derimod, er der enten bakterier eller vira til stede, og det er så dem, immunforsvaret reagerer på. 


Ved en inflammation er det kroppens egne immunceller, som angriber kroppen, da den fejlagtigt ser sig selv, som fjenden. Når kroppen bliver angrebet, aktiverer immunforsvaret sig selv til kamp. Også selv om det er kroppens egne immunceller, der angriber. 

Når immunforsvaret bliver tilkaldt, vil alle de nyankomne dræberceller aflive de gamle dræberceller. En inflammation er altså skruen uden ende. 

Løsningen for dig er at stoppe alle angreb, og det gør du ved at genoprette til en normal tilstand. 


De inflammationer, der er forårsaget af lektiner, vil typisk give dig alle former for hudreaktioner, så du vil typisk opleve kropsreaktioner som hudkløe, underlige knopper og tør hud. Det gælder også alle former for eksemer lige fra psoriasis til børneeksem. Er du sportsmenneske eller bare aktiv, og har du problemer med betændelser, ømme knæ og skader, så und dig selv og din krop at slippe for korn. Du kan nemlig udvikle inflammationer forårsaget af lektiner, der påvirker dine led og muskler. Du vil opleve det som led og muskelsmerter, eller ømhed i hud, led og muskler. 


Over 60 % af såkaldt ”raske” personer oplever smerter og stivhed i deres led efter 30 års alderen. Det skyldes hovedsagligt, at de har ophobet lektiner gennem årene, men først begynder at mærke effekten af det, når der har samlet sig nok lektiner til, at problemerne opstår.

Korn er en meget kompakt kulhydratkilde og indeholder altså rigtig mange kulhydrater på meget lidt plads. Det er også derfor, at det frigiver så meget insulin, når du spiser det. Til sammenligning betyder det, at 1 skive rugbrød indeholder cirka ligeså meget kulhydrat som 1 kilo broccoli. Og samtidig indeholder korn på ingen måde lige så mange vitaminer som grøntsager. 


For ikke at frigive for store mængder insulin, skal du være opmærksom på, at du ikke får for store mængder kulhydrat samlet i et måltid. De kulhydrater, der er i grøntsager og frugter, giver i de fleste kroppe ingen problemer. Det gør mængden af kulhydrat fra brød, ris og pasta derimod. 

De nyeste anvisninger for insulinresistente og diabetikere går på, at de skal holde sig fra alle kulhydrater, der ligger over 20 gram kulhydrat per 100 gram fødevare, og at de ikke skal have mere end max 120 gram kulhydrat om dagen, da for meget kulhydrat frigiver for meget insulin. Det gør det også i din krop. Så selv om du ikke er insulinresistent eller diabetiker, vil for meget insulin give dig yderligere inflammationer, du bliver fed og får for meget af det skadelige kolesterol. Det vil få din krop til at binde væske, du får cellulitis, oppustet mave, ildelugtende sved og afføring. Samtidig vil den store mængde af sukkerstoffer påvirke din hud og dine hårsække, så du får rynker og gråt hår. 


Hos andre mennesker vil kornprodukterne mere påvirke nervesystemet. 

Du vil så opleve det som en indre sitren og forvirring. Du vil have svært ved at samle dine tanker og svært ved kun at fokusere på én ting ad gangen. Du vil sove dårligt om natten, vågne tit og have mareridt. Hos nogen kan det til og med tricke panikangst eller depressive stemninger. Det skyldes blandt andet den koncentrerede mængde kulhydrat, der er i korn, det skyldes morfinpeptiderne, (som du også vil læse om under afsnittet ”Komælk”), og det skyldes dermed også sukkerstofferne i kornprodukterne. Så genkender du dig selv her, så læs ligeledes under afsnittene ”Komælk” og ”Sukker”.
Samlet er lektinerne, den høje insulinfrigørelse og morfinpeptiderne med til at forværre tilstanden hos mennesker med Tourettes, PCO, ADHD og DAMP.


En anden årsag, til at mange får negative kropsreaktioner af at spise korn, er, at det indeholder fytinsyre. Det var på grund af fytinsyre, at mormor altid satte havregrøden i blød natten over. 

For når du sætter korn i blød, så trækker du fytinsyren ud af kornet. 

Fytinsyre hindrer din optagelse af mange vigtige mineraler. 


Du kan altså spise en masse sund og nærende kost, som du ikke har gavn af, fordi fytinsyren fra kornet hindrer dig i at optage de mineraler, der er i maden. Vælger du at leve efter Vegetar, Veganer eller RAW programmerne og vil supplere med retter fra andre kogebøger, så husk dette om fytinsyren, når du skal til at lave retter med boghvede, hirse eller andre former for korn. 

De skal stå i blød, før du spiser dem.

Oops! This site has expired.

If you are the site owner, please renew your premium subscription or contact support.